Ridehus- og baneregler

 
Husk at råbe ”jeg kommer ind”/”der åbnes”, inden porten til ridehus åbnes.
 
Alle under 18 år benytter sikkerhedsvest ved springning.
 
Skridttæpper, jakker mm. må hænge på barrieren mellem C og M i ridehallerne, så de ikke generer ridningen i hallen.
 
Undgå brug af mobiltelefon og ”earplugs” under ridning, med mindre det er led i kommunikation med underviser.
 
Vis altid hensyn til dine klubkammerater.
 
Der rides venstre mod venstre.
 
Ekvipager i trav og galop rider inden for hovslaget, når de passerer ekvipager der skridter.
 
Opsidning sker i midten af en cirkelvolte.
 
Skridt foregår på hovslaget, med mindre andet aftales og der rides altid én og én.
 
Ældste rytter kan, når der er mange ryttere, tage kommandoen og styre volten.
 
Parader og tilbagetrædninger foregår inden for hovslaget.
 
Longering af heste må kun finde sted, hvis de ryttere, der rider samtidig er indforstået med det - dog ikke i ridehusene.
 
Der må ikke lukkes heste løs i ridehuset. Det er dog tilladt at bruge ridehuset til løsspringning, hvis det aftales med underviser – husk at rydde op igen.
 
Klubbens springmateriale må kun anvendes efter aftale med underviser.
 
Børn må ikke springe alene.
 
Du må aldrig rykke/flå/save hesten i munden med biddet
 
Du må aldrig anvende pisk udover almindelig irettesættelse og korrektion
 
Du må aldrig anvende sporer uhæmmet